Kommentarer der er fremkommet i den senere tid af U.S. embedsmænd om truslen fra “radikaliserede” amerikanske muslimer er bekymrende, når det drejer sig om de hjemlige og internationale konsekvenser.
Chefanklager
Eric Holderfastslår at;
Helt sikkert udgør radikaliserede amerikanske muslimer en langt større risiko, end udenlandske radikale. For eksempel, er det langt lettere for dem at få et arbejde i fødevareindustrien og forgifte maden -- en strategi som al-Queda vil benytte og som netop er afsløret. Amerikanske terrorister er også langt bedre i stand til at udnytte Vestens måde at tænke på. Efter at have beskrevet Anwar al-Awlaki som en af de farligste terrorister i live, tilføjede Holder at;
Sue Myrick, medlem af Repræsentanternes Hus Permanente Komite om Efterretning, skrev et særligt åbenhjertigt brev om “radikalisering” til Obama:
“I mange år har vi lullet os i søvn med den forestilling at radikalisering ikke skete i United States. Vi troede at amerikanske muslimer var immune overfor radikalisering fordi, ulig europæerne er de socialt og økonomisk godt integrerede i samfundet. Der har været advarsler om, at disse formodninger var forkerte men vi ignorerede dem. I dag er der ingen tvivl om at radikalisering finder sted i Amerika. Den slående accellerende grad af amerikanske muslimer der arresteret for at være indblandet i terroraktiviteter siden maj 2009, gør denne kendsgerning helt åbenbar.”
Netop. Skønt Myricks observationer er begrænset til den hjemlige skueplads, aftvinger det følgende langt mere alvorlige spørgsmål: Hvis amerikanske muslimer der nyder goderne i Vesten - herunder demokrati, frihed, velstand og ytringsfrihed -- dog alligevel bliver radikaliserede, hvorfor insisterer vi så på at ‘importen’ af de samme goder fra Vesten til den muslimske verden vil fjerne dens endog endnu mere oprindelige eller autentiske form for “radikalisering”?
Trods alt er den herskende holdning, den eneste der fremføres af politikerne, at alle de amerikanske ofre til den muslimske verden (Irak, Afghanistan mv.) vil komme tilbage igen med renter når muslimerne engang opdager hvor vidunderlig Vestens metoder er, og de vil med glæde rense sig for deres islamiske fernis, der, således er teorien, er et produkt af - jo, du gættede det - mangel på demokrati, frihed, velstand og ytringsfrihed. Alligevel er der her hos os amerikanske muslimer der er forbundet med Vestens goder - og alligevel vender de sig mod voldelig jihad. Hvorfor tro, at deres medtroende, der er født og vokset op i den muslimske verden, hvor islam gennemtrænger ethvert aspekt af livet vil være anderledes?
Faktisk viser det sig, at der er grund til at tro, at Vestens værdier langtfra eliminerer radikalisering, men faktisk forstærker de islamiske tendenser. Det er allerede velkendt at Vestens indrømmelser til islam - under dække af multikulturalisme, “kulturel følsomhed,” politisk korrekthed og selvcensur -- blot bringer det værste frem i islamisterne. Selv nogle af de mest hyldede aspekter ved Vestens civilisation - den personlige frihed, at loven respekteres, menneskelig værdighed - når den kommer til udtryk i en islamisk form, har kapaciteten til at “radikalisere” muslimer.
Overvej dette: Vestens gennemførte understregning af Loven som den suveræne mægler i islam bliver et pres på at indføre islamisk lov - Sharia - den suveræne mægler i menneskelige forhold; Vestens urokkelige forpligtelse på at indføre demokrati i islam bliver en urokkelig forpligtelse til teokrati, herunder en bekymrende impuls til at genindføre - Kalifatet; Vestens holdninger til menneskelig værdighed og stolthed, når den formidles gennem en islamisk tankegang (der betragter muslimerne som de endelige, om ikke eneste repræsentanter for menneskeheden) indgyder vrede i andre muslimer - palæstinenserne, afghanerne, irakerne mv. -- og ses som vantro vestlig dominans; Vestens holdninger til selvstyre, og personlig frihed har endog hjulpet til at “Vestliggøre” den indstilling, at jihad er en individuel pligt, skønt man traditionelt set har ment gennem sharia, at det er en fælles pligt.
Intet af dette bør være overraskende: En række ædle principper, når de formes gennem et fascistisk paradigme, kan føre til rædselsgerninger. I dette tilfælde bliver de gode kvaliteter ved Vestens civilisation fortæret, absorberet og ført tilbage til noget ligeså magtfuldt, skønt i den modsatte ende af skalaen.
Sagt på en ande måde, ligeså meget som understregning af menneskelig frihed, menneskelig værdighed, og universel retfærdighed skaber gode mennesker, da er det at omforme de selvsamme koncepter til en islamisk tankegang, der bliver gyldig ved, at der tilføjes ordet “muslim” - muslimsk frihed, muslimsk værdighed og muslimsk retfærdighed - det fører til det som kan kaldes “radikalisering.”