Hvad betyder Mosuls fald?

Translated by: Mette Thomsen

Daniel Pipes, direktør for Middle East Forum og tidligere ansat ved det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium, briefede Middle East Forum på et telefonmøde den 16. juni 2014.

Implikationerne af nøglebyen Mosuls fald til den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIS), betegnet som terrorgruppe, kan forstås på tre måder:
  • Iransk indflydelse på den irakiske regering: Den shiitiske premierminister Nouri Malikis undertrykkelse af sunnimuslimerne har skabt baggrunden for, at den talmæssigt underlegne ISIS milits kunne indtage Mosul, under kun beskeden modstand fra irakiske regeringsstyrker, og dermed bringe den sunni-shiitiske konflikt til nye højder.
  • Opløsning af det moderne Mellemøstens politiske orden: Det europæisk skabte Mellemøsten-system efter Første Verdenskrig, som var baseret på territorialstater, er blevet forvandlet til en regional slagmark, hvor nationale regeringer kun har kontrol med dele af deres egne territorier.
  • Begrænset amerikansk indflydelse og amerikansk politiks nederlag: Det tåbelige ved George W. Bush’ kampagne for at omdanne Mellemøsten bliver i dag til fulde udstillet, idet USA undlod at investere den nødvendige tid og indsats for at konsolidere sine landvindinger inden tilbagetrækningen i 2011.

Washington bør beskytte sine interesser i Mellemøsten, ikke forsøge at reparere på regionen. På kort sigt bør man lade sine modstandere og fjender nedkæmpe hinanden, uden at nogen af parterne går af med sejren. På længere sigt bør Amerika bestræbe sig på at bringe den type politiske systemer, som frembragte despoter som Hafez Assad og Saddam Hussein, til ophør. For de store territorialstater, der blev dannet på ruinerne af det osmanniske imperium, er løbet kørt, og de bør erstattes af mindre, etniske stater, som er i større overensstemmelse med den regionale virkelighed. Et selvstændigt Kurdistan i det nordlige Irak vil være langt mindre undertrykkende og aggressivt end en irakisk eller syrisk stat. Det samme gælder en alawitisk stat i det nordvestlige Syrien, en sunni-stat i Iraks trekantområde og en drusisk stat i det sydvestlige Syrien.

Indtil dette sker, bør Amerika sætte sin energi ind på at afhjælpe den humanitære katastrofe, som opstår af de arabiske uroligheder, og mindske strømmen af våben fra Tyrkiet, Rusland, Iran og Kina. Dette kan måske tjene som katalysator for, at urolighedernes tragiske og kortvarige følger kan afløses af en mere langvarig, regional forvandling.

Referat ved Marilyn Stern, tilknyttet videnskabelig medarbejder ved Middle East Forum.

Daniel Pipes, a historian, has led the Middle East Forum since its founding in 1994. He taught at Chicago, Harvard, Pepperdine, and the U.S. Naval War College. He served in five U.S. administrations, received two presidential appointments, and testified before many congressional committees. The author of 16 books on the Middle East, Islam, and other topics, Mr. Pipes writes a column for the Washington Times and the Spectator; his work has been translated into 39 languages. DanielPipes.org contains an archive of his writings and media appearances; he tweets at @DanielPipes. He received both his A.B. and Ph.D. from Harvard. The Washington Post deems him “perhaps the most prominent U.S. scholar on radical Islam.” Al-Qaeda invited Mr. Pipes to convert and Edward Said called him an “Orientalist.”
See more from this Author
Türkiye, Hezbollah, Iran, and Russia Would Be Fighting Each Other Instead of the United States and Its Allies
A Weaker U.S. May Compel Allies to Increase Strength
October 7 Changed Everything in Israel, They Said. But Did It?
See more on this Topic