Hvordan Islam præger sindet og fremmer ‘sexsynder’

Er det uforeneligt for muslimske “hellige krigere” at beskæftige sig med liderlige handlinger og begær? Fordi det netop er kendt at jihadister og martyrer besøger strip-barer - såsom 9/11 flyterroristerne og major Nidal Hasan, hvis “ture sent om natten drukture med optræden af kvinder der laver kneppebevægelser, ikke ligefrem passer med billedet af en hengiven muslim” - derfor har mange amerikanere konkluderet at sådanne mænd ikke kan være “ægte” muslimer” og som så igen fører til den overvejende overbevisning at de “tager islam som gidsel.”

Faktisk så stoler islamisterne på adskillige rationaliseringer - endog doktriner - der gør “drukture på strip-barer” i fuld overensstemmelse med muslimsk fromhed. Hvis man overvejer, at islamisk lov tillader sex slaver (Koranen 4:3), der kan gå topløse rundt hos deres slaveherrer, og at man gør sex til den ypperste belønning i paradisets gavebod, så burde det ikke være en overraskelse. Men for at gå mere i detaljer:

Doktrinen taqiyya giver muslimerne lov til at bo blandt vantro for at bedrage dem ved at opføre sig som vantro, det vil sige besøge f.eks. strip-barer: “Taqiyya (bedrag) selv om det udføres uden man er under tvang, fører ikke til at man er vantro - selvom det fører til synder der fortjener Helvedets ild.”

I sammenhæng med det mest tungtvejende muslimske princip om at nødvendigheden gør det som ellers er forbudt tilladt hjælper i vid udstrækning med til at islamisterne kan retfærdiggøre deres liderlige begær og ønsker: “Det er ‘nødvendigt’ for mig at være på denne strip-klub så de vantro vil tro at jeg bare er en helt almindelig fyr og ikke en soldat for Allah.” Faktisk så bliver den blotte godkendelse af seksuelle længsler bedømt som en “nødvendighed” der gør det forbudte tilladt i islam som det ses i dnne historiske anekdote:

“Efter at have erobret Banu Mustliq stammen i 628 vurderede Muhammads mænd det “nødvendigt” at de voldtog de tilfangetagnekvinder (idet de jo var borte fra deres hustruer og havde utæmmet begær). Imidlertid ønskede de at sælge disse kvinder for at tjene penge, og det ville kunne give problemer da det at kopulere med dem jo havde den risiko at de blev gravide. Derfor ræsonnerede sde sig frem til at det have ‘azl (coitus interruptus) afbrudt samleje, kunne løse problemet og man spurgte Muhammad. Profeten gik et skridt videre og tilbød en kosmisk løsning, idet han afviste afbrudt samleje som værende unødvendigt, " for hver sjæl der fødes frem til Opstandelsens dag vil blive født” - det vil sige, om man trak sig tilbage eller ej, ja, man kan ikke gå på tværs af Allahs vilje, så I skal ikke bekymre Jer. (Se her og her for flere ‘azl’ citater.)”

Muhammad fastholdt også at døden i jihad ikke kun udlignede alle synder - herunder de seksuelle, såsom voyerisme - men at det faktisk retfærdiggjorde dem:

Set i lyset af ovenstående hvor “u-islamisk” kan det så være for islamisterne at stirre på nøgne, kropsvridende vantro kvinder - særligt lige før de går i martyrdøden i jihad, hvilket som Muhammad sagde udligner alle deres synder?beretning). Rationalet har fortilfælde der går tilbage til Middeladleren: Muslimske grupper som ‘Isma’ilis skabte sig skjulte “vellysthaver” der sværmede med lystne kvinder, og før de belv sendt ud på deres selvmordsmissioner, besøgte de disse haver og derved gav de prototypen for “selvmordangribere” en forsmag for de seksuelle glæder der ventede dem i det hinsides. Efter en sådan tur, ville selvmorderne være ivrige efter at påtage sig enhver opgave blot for at være “martyr” og kunne vende tilbage til “vellystens haver” som var baseret på den “beskrivelse Muhammad gav af Paradiset” ( se Marco Polos 13. århundredes beskrivelse)

Denne sammenblanding af sex og vold er heller ikke blevet undertrykt i den moderne æra. Det arabiske satelitsendte program “Daring Question” sendte fornylig forskellige klip med unge jihadister der muntert sang om deres forestående død og forventede seksuelle eksapader i Himlen. Efter at have dokumenteret forskellige anekdoter der viser islamisternes besættelse af sex, har menneskerettighedsaktivisten Magde Khalil konkluderet at “næsten alt (jihad selvmordoperationer osv.) drejer sig om sex i Himlen,” og tilføjer, “hvis du betragter hele islams historie, ender du men to gennemgående ord: sex og vold.”

Bedrag, rationaliseringer og et Paradis der tilgiver synderne hos en villig martyr - ja, der virkelig blødgører og godkender hans hedonistiske begær, med 72 gejle kvinder (som måske kun er rosiner) - alt det hjælper med til at vise, hvordan muslimerne kan overvære, betragte og ganske ofte besøge strip-klubber. Der er dog endnu en endelig forklaring der kræver et skifte i tsankegangen for at fatte den fulde kundskab:I Islam, overgår loven moralen, hvilket resulterer i at det som vesterlændinge kunne fordømme som upassende opførsel hos muslimer bliver til “hykleri.” Som Daniel Pipes observerede for snart 30 år siden i sin bog In the Path of God:

Set i denne kontekst er problemet ikke at muslimerne besøger strip-klubber, men de fejlplacerede vestlige undskyldninger der lader formode at religiøs fromhed altid er synonym med personlig moralsk fromhed - en holdning der i udpræget grad er fremmed for de lovmæssigt baserede islamister, hvis hele filosofiske grundlag begynder og slutter med de helt bogstavelige ord fra det 7. århundredes Muhammad og Koranen.

Og det er denne trældom der bedst forklarer islamisternes opførsel. For den samme blinde hengivenhed til de bogstavelige mandater i islam, der opmuntrer islamisterne til at leve et liv med bedrag, forklarer også hvorfor islamisterne er så længselsfulde efter menneskelige lidelser, hvorfor de er ufølsomme overfor holdninger til menneskelig værdighed, og skrigene fra de voldtagne piger, og jo, hvorfor de med glæde giver deres liv i bytte for et kødeligt Paradis.

I alle tilfælde sagde Allah og hans Muhammad det - og det er kun det der gælder.