Mens muslimer forbereder sig på at rejse en mega-moske i nærheden af stedet for 9/11 overgrebene, er det godt at reflektere over, at den tolerance, eller mangel på samme, der tillader dem at gøre således langt fra gengældes når det drejer sig om kirker i den muslimske verden.
Her mener jeg ikke de islamistiske angreb på kirkerne - såsom Nytårsaftens angrebet i Egypten der slog 21 kristne ihjel; ejheller når jihadister stormede en kirke i Irak, og slagtede over 50 kristne; eller Juleaftensangrebene mod kirker i Nigeria og Filippinerne. Jeg henviser heller ikke til den statssanktionerede fjendskab hos islamiske regimer, såsom Iran seneste “omringning” af kristne.
Snarere henviser jeg til den anti-kirke politik der føres af regeringer i Mellemøsten, regeringer der ellers bedømmes som “moderate.” Overvej dette: Kuwait har netop nægtet, uden forklaring en anmodning om at bygge en kirke: således gjorde også Indonesien, og tvang dermed kristne til at fejre jul på en parkeringsplads - selv da en pøbelhob muslimer nedbrændte to andre kirker. Hvis dette er skæbnen for kirker i “moderate” Indonesien og Kuwati - Kuwaits suverænitet der udelukkende skyldes U.S. ofrene i Den Første Golfkrig - hvad kan man så forvente af resten af den islamiske verden?
Det bedste eksempel på anti-kirkepolitik er Egypten, hvor Mellemøstens største kristne minoritet, Kopterne, bor. Selv før Mubarak trådte tilbage, havde der været “mere end 1500 overgreb på Kopterne, uden nogen passende straf til de kriminelle eller kompensation til ofrene,” ifølge Coptic Solodarity.
På lignende vis har Egyptens statssikkerhedstjeneste, der lige nu har magten, en besynderlig vane med af forsvinde lige før Koptiske kirker angribes - såsom i det førnævnte Nytårsaftens angreb. De syens også som om de kommer et godt stykke tid efter kirkerne er under angreb: Det tog således sikkerhedstyrkerne “timevis” at dukke op da seks koptere blev myrdet da de forlod deres kirke sidste år. I betragtning at nogle uger forud havde en egyptisk politibetjent identificeret og åbenet ild mod kristne, og dræbte en 71 årig - mens han råbte Islams oldgamle krigsråb, “Allah Akbar!” - da bør intet af det nævnte være en overraskelse.
Lige siden Islam invaderede og underlagde sig det tidligere kristne Egypten da har kirkerne lidt under usikre forudsætninger. Den allerførste betingelse for kristne som de skal adlyde for ikke at blive forulempet i den berygtede Omars Pagt - der vedrører Sharia Lov, som er “lovgivningens hovedkilde” i Egypten - siger det hele:
“Vi skal ikke bygge, i vore byer, eller i deres nabolag, nye klostre, Kirker, samlingssteder eller munkeboliger, heller ikke skal vi reparere, hverken ved dag eller nat, de som er faldet som ruiner eller befinder sig i muslimernes kvarterer.” Ifølge nyhedsjournalisten Mary Abdelmassih:
Ikke som de muslimske borgere der kun har brug for en kommunal licens for at bygge moskeer, kræves præsidentens godkendelse for Kopterne til at bygge en kirke... (og) godkendelse af det muslimske samfund hvor bygningen skal ligge. Selv efter at have opnået tilladelsen angriber muslimerne stadig de kristne og ødelægger eller nedbrænder deres kirker. Et rygte om at kristne mødes for at bede er grund nok til at de muslimske naboer udfører voldshandlinger mod dem. Ved forskellige lejligheder, kræves der blot en protest fra muslimerne mod bygningen af en kirke fra Statssikkerhedstjenesten for at forhindre arbejdet, under den begrundelse at det forårsager “sekterisk strid.”
Alt dette bliver forstærket af højtstående egyptiske muslimer der udsteder fatwas, hvor man sammenligner bygningen af en kirke med bygningen af en “natklub,” et spilekasino eller bygningen af en stald til svineavl, katte eller hunde"; eller som er set på Al Jazeera hvor man på latterligtste vis anklagerkopterne for at opmagasinere våben i deres kirker og toturere muslimske kvinder i deres klostre.
Tilfældigvis skete alt dette under den “verdslige” Mubarak; tænk så på den skæbne kopterne kan imødese om Det Muslimske Broderskab får magten. Når det drejer sig om Egyptens nuværende magthavere, militæret, da har de væbnede styrker netop åbnet ild mod klostermunke mens man råbte “Allah Akbar.”
Således er den byrde som kristne og deres kirker i den muslimske verden må bære -- og også ironien: Mens moskeer, hvoraf nogle opfostret radikalisering og tjener som baser for terrorister popper op overalt i Amerikas landskab er kirkerne på vej til helt at forsvinde i Mellemøsten, Kristendommens vugge. Mere påfaldende er det at mens Amerika giver muslimerne lov til at bygge en mega-moske nær Ground Zero - der blev udslettet af islamister der delvist var blevet radikalsiseret i moskeer - da forfølger Amerikas “venner og allierede” i den muslimske verden uden blusel kristne og deres kirker.
Sådanne helt åbenlyse dobbelte standarder er - eller burde være - bevis på mangel på samvittighed. Men således er det altså. Kan det derfor undre, at der endnu er rigtig lang vej for Vestens tankegang før man forstår, hvad man skal stille op med den svøbe som er “radikal Islam.”
