Voldtægter og plyndringer i den muslimske verden

Huwaini: “Når jeg ønsker en sex-slave, går jeg til markedet og henter en hvilken som helst kvinde, jeg ønsker, og køber hende”

Plyndrende ejendelene, liv og værdighed fra de kristne i den islamiske verden: er dette en tilfældig affære, et produkt af Vestens favoriserede lovovertrædere pga. fattigdom, uvidenhed, klageberettigelse – eller er det systematisk, komplet med ideologisk opbakning?

Pakistan: Muslimske landmænd brugte traktorer til at pløje over en kristen kirkegård med henblik på at beslaglægge jorden ulovligt. En ung kristen mor blev voldtaget af seks mænd. “I begge tilfælde dækkede politiet over synderne.”

Irak: En kristen ung mand blev kidnappet og halshugget: hans familie ikke kunne betale de 70.000 € i løsesum, der blev krævet af hans bortførere. “Mordet skulle skræmme kristne, så de i fremtiden bliver mere villige til betale krav om løsepenge.”

Egypten: Kristne piger bliver fortsat bortført og tvunget til konvertering eller at være sexlegetøj (ender med det samme) og “holdes som virtuelle slaver.”
Intet af dette er overraskende, når man lytter til den populære muslimske prædikant Abu Ishaq al-Huwaini:

“Hvis bare vi kan foretage en jihad-invasion mindst en gang om året eller, hvis det er muligt, to eller tre gange, så ville mange mennesker på jorden bliver muslimer. Og hvis nogen forhindrer vores dawa, eller står i vejen for os, så må vi dræbe dem eller tage dem som gidsel og konfiskere deres rigdom, kvinder og børn. Sådanne kampe vil fylde lommerne på de kæmpende, der kan vende hjem med 3 eller 4 slaver, 3 eller 4 kvinder og 3 eller 4 børn. Dette kan være en indbringende forretning, hvis du ganger hvert hoved med 300 eller 400 dirham. Dette kan være som en finansiel opsparing, hvorefter en jihadist senere, hvis han får økonomisk behov, altid kan sælge et af disse hoveder (jf. slaveri).

[Oversat fra arabisk af Nonie Darwish til engelsk. Herfra til dansk af Poul Berg].

Huwaini kom rent faktisk med disse skandaløse påstande for atten år siden. Men da de først for nylig blev kendte, blev han opfordret til at “afklare” sin holdning på Hikma TV i sidste uge. Utroligt, selv om han startede med at sige, at hans ord var “taget ud af konteksten,” sagde han alligevel bekræftende i endnu mere groft sprog, at islam retfærdiggør plyndringer, slaveri og voldtagning af vantro.

Ifølge Huwaini kan invaderende muslimer – som erobrer en ikke-muslimsk nation i offensiv jihad – tilegne sig værdier og personer blandt de vantro, der enten nægter at konvertere, betale jizya eller leve som underkuede dhimmier. De skal beslaglægges som ghanima eller “krigsbytte”.

Huwaini citerede Koranen, der var hans autoritet – pralende af, at den har et helt kapitel med navnet “bytte” – og sunnaen af Muhammed, som specielt er registreret i den berømte Sahih Muslim hadith, hvori profeten beordrede de muslimske hære til at tilbyde ikke-muslimer tre valg: konvertering, underkastelse eller død / slaveri.

Huwaini sagde, at vantro fanger, “krigsbyttet”, skal fordeles mellem de muslimske soldater (dvs. jihadister) og tages til “slavemarkedet, hvor slave-piger og medhustruer sælges.” Han henviste til disse sidstnævnte ved deres umenneskelige navn i Koranen, ma malakat aymanukum – “hvad din højre hånd besidder” – i denne sammenhæng, sex-slaver: “Du går til markedet og køber hende, og hun bliver derved din lovlige mage – dog uden kontrakt, beskyttelse eller noget af den slags – og dette er godkendt i ulemaen.”

“Med andre ord,” konkluderede Huwaini, “når jeg vil have en sex-slave, går jeg til markedet og udvælger lige den kvinde, jeg ønsker, og køber hende.”

For at berolige nogle om, at muslimer ikke begynder at angribe alle og enhver, var Huwaini dog omhyggelig med at understrege, at islam forbyder muslimer at plyndre og trælbinde fra andre retninger eller endda “kætterske” muslimer, såsom shiamuslimer. Han brugte Iran-Irak-krigen som et eksempel, hvor han forklarede, at det for en sunni-muslimsk mand ikke er tilladt at slavebinde og misbruge en shia-kvinde, “for hun er trods alt muslim og skal derfor betragtes som en fri.”

Desværre er Huwainis holdning ikke “radikal”. Det blev man mindet om, da Sheikh Gamal Qutb blev spurgt på live TV, om islam tillader mænd at voldtage deres kvindelige fanger. Den tidligere stormufti på islams mest autoritative universitet, Al Azhar-institutionen, der engang gav os “voksen-amning-fatwaen” – nægtede at svare, og da der blev gået hårdt til ham, blev han fjendtlig og stormede ud af studiet.

Lad os nu vende tilbage til de grusomheder, der indledte denne artikel og spørge: På baggrund af ovenstående, kan det så undre nogen, at kristne under islam rutinemæssigt bliver voldtaget og plyndret, mens det “humanitære” Vesten blot gaber?

Raymond Ibrahim er associeret direktør for Middle East Forum